7 gode vaner til online rekruttering

Corona pandemien er og har været en game changer på mange fronter. Bl.a. tilpassede rekrutteringsbranchen sig hurtigt til den nye hverdag med onlineinterviews. Nu handler det om nye, gode vaner til at understøtte denne proces fremadrettet. Derfor er der her samlet 7 gode vaner til online rekruttering. At rekruttere online er nemt, effektivt og ikke mindst bæredygtigt.

Advisér altid kandidaten

Selv om du måske synes, et opkald på Teams, Zoom eller Skype er som et almindeligt telefonopkald, ser kandidaterne ikke sådan på det. Ring aldrig op til en onlinesamtale uden at have adviseret kandidaten først, heller ikke hvis du bare skal screene.

Invitér til et testinterview dagen før

Kør en prøve i forvejen, hvor kandidaten får afprøvet og fjumret af med teknikken, og I taler om vind og vejr – så har I desuden hilst på hinanden, hvilket gør kandidaten tryggere inden crunch time med ansættende leder.

Tag imod, så kandidaten føler sig ventet

Log på et par minutter før, så du klar derinde, når kandidaten kobler på. For kandidaten er det ikke godt at komme ind i jeres online møderum som den første og eneste, kandidaten skal føle sig ventet.

Hav styr på teknikken selv og sid uforstyrret

Det sædvanlige: Vær koblet op i god tid. Sørg for, at der er lyd i headsettet, og forsøg at finde et sted uden forstyrrelser, baggrundsstøj og med en neutral baggrund.

Husk at “mute” andre linjer

Hvis du er på Skype, så luk Teams. Du kan risikere at få en forstyrrende biptone i headsettet, eller opkald fra andre, hvis du ikke har ’Do not disturb’ på den anden linje.

Til dit bagland: Respektér, at der er et interview i gang

Der er ledere, der muter mikrofonen og svarer på mails imens. Brief dit bagland på at afsætte tid og fokus, præcis som hvis det var et møde ansigt til ansigt.

Mere end én? Koordinér, hvem der stiller spørgsmål

Det bliver hurtigt rodet, og lyden bliver dårlig, hvis I taler i munden på hinanden. Lav en uformel køreplan på forhånd, giv tid til at tale færdigt og aftal fx hvem der taler hvornår eller stiller hvilke spørgsmål – især hvis I er flere end to udover kandidaten.

God fornøjelse

Det var et bud på 7 gode vaner til online rekruttering. Rigtig god fornøjelse. Det er nemt og effektivt og ikke mindst bæredygtigt. Læse mere om lemo-recruitment og vores bæredygtighedsinitiativer på hjemmesiden eller kontakt os for at høre mere.

Avatar photo
MML

Morten Madsen har mere end 20 års erfaring som Koncern HR-chef og Rekrutteringsansvarlig. Han har en HRD erhvervsdiplomuddannelse, er uddannet Business Coach og er certificeret i GARUDAs og Thomas International´s personprofilværktøjer.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *